Så er vi nået til OSPF protokollen. Her vil jeg så vise dig hvorledes du konfigurer Open Shortest Path First, oftests kendt som OSPF. Vi starter i configurations tilstand dette kan efterhånden ikke være nogen overraskelse:)
Router(config)#
Herefter går vi ind i OSPF det gøres sådan her:
Router(config)#Router OSPF 1
Syntaksen for denne kommando er følgende:
Router(config)#Router OSPF
Så smider vi netværk på via network kommandoen:
Router(config)#network area
Noget nyt her er area i network linjen.
Jeg er ikke helt sikker men vil tro det kan sammenlignes med AS-nummer, jeg har aldrig været ude for at skulle dele OSPF netværk over i to dele så jeg bruger som standard area 0.
Så kommer kommandoen til at se sådan her ud.:
Router(config)#network 127.0.0.1 0.0.0.255 area 0
Fyr den kommando af.
Default router:
En router protokols arbejde er at vide hvor information eller nærmere bestemt datapakker skal sendes hen. De sørger for kommunikation mellem routere fx.
internt i en organisation. Men vi bruger næsten alle internettet, og det meget ofte. Så routere skal vide at hvis ikke en datapakke skal sendes til et andet sted på et netværk så må den skulle ud på internettet. Det er normalt praksis at gøre alle routere i netværket kendt for hinanden, og så opsætte en regl om at alle pakker der ikke har en destination eller mål, inden for netværket skal
sendes ud på internettet og så må routerne på nettet tage sig af den givne pakkes destination. Dette gøres således under OSPF protokollen:
Router(config)#ip route 0.0.0.0 0.0.0.0
Stub Netværk:
For at gøre et område Stub skal du gå ind under det pågældende OSPF process ID, der gælder for din router. Her under uden at foretage dig yderligere ting skal du skrive følgende.
Router(config-router)#area stub
Her er et eksempel: Router(config-router)#area 1 stub
Not So Stubby Netværk:
For at gøre et område “Not So Stubby” også kaldet NSSA skal du gå ind under det pågældende OSPF process ID, der gælder for din router. Her under uden at foretage dig yderligere ting skal du skrive følgende.
Router(config-router)#area nssa
Her er et eksempel:
Router(config-router)#area 1 nssa
Summerisering:
Summerisering foregår på interfacet der vender op mod den router der skal modtage de summeriserede router.
Dvs. dit udgangspunkt er dette:
Router(config-if)#
Her indtastes følgende kommando:
Router(config-if)#Area range
Bemærk: For at finde ud af hvordan du laver summerisering se under IP Adresser og subnetting
Default Information Originate:
Her vil jeg forklare lidt om Default Information Originate kommandoen og Default Information Originate Always variationen. Hvis du har et netværk med routere der anvender forskellige protokoller så bruges Default Information Originate Always til at sprede et budskab til andre OSPF routere om at denne givne router hvor informationen stammer fra kender til en Default Route, som ligger på routeren. Så de kan bare sende informationen denne vej så skal routeren der har denne Default Information Originate Always kommando nok tage sig af at trafikken bliver sendt afsted korrekt.
Loophole ang. Loopback Interfaces:
Når du har at gøre med OSPF protokollen og du har Loopback interfaces i din opsætning så vil OSPF automatisk behandle Loopback interfacene som om de altid har subnet masken 255.255.255.255 uanset hvilken subnetmaske du har angivet, hvilket kan give nogle underlige resultater i route tabellen. For at undgå dette skal du på alle loopback interfaces inden for din OSPF protokol bruge en kommando der tvinger OSPF til at anvende den subnet maske du har angivet og ikke bare overskrive den med standarden som binært set er 1 hele vejen. Så nu vil jeg give dig komandoen for at opnå dette ønskede resultat, vi vil nemlig gerne selv bestemme vores subnetmasker og ikke lade routerne bestemme over os.
Router(config-if)# Ip ospf network point-to-point
Når du har udført denne så vil dine subnetmasker slå igennem og være de gældene.
Det er sådan set det, dejligt nemt ikke. Tillykke du kan konfigurer OSPF.