Her vil jeg snakke om IP klasserne, almindelig Subnetting og VLSM og den slags.
Vi ligger ud med de 4 IP klasser.
De er følgende: A,B,C og D.
En IP addresse består af to ting. Netværk bits og Værts bits.
Forholdet mellem Netværks bits og Værts bits varier afhængig af hvilken af IP klasserne du bruger.
Netværk klasse A og B er oftest anvendt i Industrielle sammenhænge på skoler, virksomheder o.a.
Netværk klasse C er anvendt hos private, som dig og mig, altså hjemme netværk.
Netværk klasse D er anvendt til multicasting.
Netværk klasse E er en klynge af adresser til eksperimentering.
Klasse A netværket går fra 0.0.0.0 til 127.255.255.255
Klasse B netværket går fra 128.0.0.0 til 191.255.255.255
Klasse C netværket går fra 192.0.0.0 til 223.255.255.255
Klasse D netværket går fra 224.0.0.0 til 239.255.255.255
Klasse E netværket går fra 240.0.0.0 til 255.255.255.254
Nu til fordelingen af netværk og værts bits i de forskellige netværks klasser.
I et klasse A netværk er den første oktet netværks bits resten er værts bits.
Det kan illustreres således:
NNNNNNNN.HHHHHHHH.HHHHHHHH.HHHHHHHH
Således er fordelingen sådan her:
127.255.255.255
N H H H
I et klasse B netværk er de to første oktetter netværks bits resten er værts bits. Det kan illustreres således:
NNNNNNNN.NNNNNNNN.HHHHHHHH.HHHHHHHH
Således er fordelingen sådan her:
191.255.255.255
N N H H
I et klasse C netværk er de tre første oktetter netværks bits resten er værts bits. Det kan illustreres således:
NNNNNNNN.NNNNNNNN.NNNNNNNN.HHHHHHHH
Således er fordelingen sådan her:
223.255.255.255
N N N H
Disse fordelinger af netværks bits og værts bits er ikke defineret for klasse D og E netværk.
Det var hvordan IP addresserne er bygget op og hvilke klasser der er, efterfølgende vil jeg forklarer om subnetting og VLSM.